Jerslev Byfest og Danmark Dejligst

Byfest og Danmark Dejligst Jerslev er oprettet som forening i foråret 2018 med det formål at arrangere og afholde en koncert-/festivaldag den 25. august 2018 i samarbejde med Danmark Dejligst, et landsdækkende koncept med masser af musik og fest. 

 

Læs foreningens vedtægter her.

Forening: Danmark Dejligst Jerslev

Nyheder

Sommerfest i Jerslev

19-04-2018 af Danmark Dejligst Jerslev
Danmark Dejligst-koncert med masse af musik og god stemning den 25. august.

En solrig lørdag i august med græsplæne, træer, dejlig mad, masser af musik på scenen, sjov og leg for børnene og den bedste stemning – alt det er på tegnebrættet for en flok frivillige festivalentusiaster i 9740. Solen kan det selvfølgelig være svært at bestille, selv til den 25. august hvor festivalen løber af stablen, men de øvrige elementer begynder lige så stille at tage form. Hovednavnene Rasmus Nøhr og Zididada er på plads, og resten af dagen skal scenen også nok blive godt fyldt op med skøn musik. Der bliver gratis adgang til pladsen. 

Danmark Dejligst er et koncert-koncept, der efterhånden har turneret rundt i hele Danmark i nogle år. Det er båret af frivillighed og fællesskab, og fra Danmark Dejligst-arrangørernes side kommer de med de to hovednavne og en scene. Så er det op til de lokale at stille op, gøre klar og booke musik og andet underholdning til scenen og det øvrige fest-område. Den opgave har en gruppe på cirka ti personer taget på sig i 9740. Herudover er der selvfølgelig brug for mange flere frivillige til alt fra at hjælpe med at sætte scenen op og til at sælge øl eller tømme skraldespande. 

Initiativtagere til koncertdagen er Støtteforeningen for 9740, som i starten af året indbød interesserede til at være med i planlægningsfasen og i afviklingen. Lige så stille begynder planerne at tage form, og styregruppen har uddelegeret de forskellige ansvarsområder, så ingen skal stå med det hele. Der er søgt tilladelser hjem til afholdelsen. Næste skridt er at få programmet helt på plads og godkendt af Danmark Dejligst, og så skal hele landsdelen ellers bare inviteres til en fest ud over det sædvanlige. 
 

Se flere nyheder