Forening: Genbrugsbutikken Tusindfryd

Nyheder

Jul i Tusindfryd

29-11-2017 af Genbrugsbutikken Tusindfryd
I Galleriet serverer personalet gratis æbleskiver, kaffe og saftevand de 3 første fredage i december.

Genbrugsbutikken Tusindfryd har julerier i alle tre butikker og julestjerner i alle vinduerne. Personalet har pakket hele 25 kasser spændende julepynt ud. I Det gamle Mejeriudsalg finder du materialer til smukke dekorationer som urtepotter, skåle, fade og bånd. I Hovedbutikken finder du et væld af det kønneste julepynt, ideer til pakkespil, nissebamser, juleplatter, juleduge og et væld af materialer til sjove julesysler. I Tøjafdelingen findes det pæneste tøj til julefrokosten. I Galleriet finder du kagedåser, julekrus og meget andet smukt julepynt.

Jo, julehyggen breder sig rigtigt i Tusindfryd og Jerslev. Genbrugsbutikkerne og Jerslev er et besøg værd med den hyggelige julebelysning i den mørke tid.

Se flere nyheder