Forening: Genbrugsbutikken Tusindfryd

Nyheder

Tusindfryd har halv pris på alt i Tøj, Fodtøj, Tasker, Bælter og Tørklæder

29-01-2017 af Genbrugsbutikken Tusindfryd
Så er Tusindfryds hold bag tøj, fodtøj, tasker, bælter og tørklæder klar med de bedste varer til de billigste priser. De gode tilbud starter mandag 30/1 og varer 2 uger frem. Et andet hold fra Tusindfryd var i onsdags på besøg hos Krudtuglerne med en donation på 5.000 kr.

Hele tøjholdet med Bente, Margrethe, Ane, Ninna, Annelise og Bente har fået det sidste vintertøj frem i butikken. Det drejer sig om det lækreste baby- og børnetøj og pænt tøj til damer og herrer. Der er vintertøj, festtøj og dagligt tøj. Der er sportstøj, sko og støvler til alle aldre, bælter, store og små tasker samt tørklæder og meget, meget andet.  

Krudtuglerne i Hellum sad midt i deres 20 års jubilæumsfrokost i onsdags, da et andet hold fra Tusindfryd, bestående af Inger Marie, Lis, Sonja, Ane, Bodil og Annelise, pludselig dukkede op med en donation på 5.000 kr. Beløbet skal bruges til udflugter, så nu må der gang i planlægningen af udflugter. 

Se flere nyheder