Forening: Jerslev Borgerforening

Nyheder

POPSI & KRELLE KONCERT

26-08-2019 af Jerslev Borgerforening
Vi har haft en kanon koncert og smilene er store.
Lige lidt om opstarten: vi var to mødre fra dagplejen, jeg Thea V. Frederiksen og Martha Louise Sloth Sørensen, som syntes det kunne være fedt at få Popsi og Krelle til Jerslev, da vores børn var vilde med dem og vi gerne ville lave noget for børnefamilierne her i 9740. Popsi og Krelle er to musikere som spiller og synger børnesange. Samtidig er de så musikalske, at det også er rart i voksenører. 
 
Vi fik borgerforeningerne i Sterup, Hellum og Jerslev med på ideen og fik booket Popsi og Krelle.
Ved hjælp af en masse lokale sponsorer, som også synes det var fedt med et børnearrangement, kunne vi holde billetprisen helt nede i 50 kr for en dejlig oplevelse.
 
De skulle have afholdt koncert i juni, men blev desværre nødt til at aflyse pga sygdom i familien, men da billetsalget blev offentliggjort på ny, var der udsolgt på 3 dage.
 
Så endelig var dagen oprundet, koncerten skulle løbe af stablen. Der kom lidt over 500 gæster og fyldte godt i Toftegårdsskolens hal. Popsi og Krelle leverede en fantastisk levende og nærværende koncert og havde både børn og voksne med. De to skønne musikere spillede og dansede ude blandt børnene, som var vilde med dem. Både før og efter koncerten tog Popsi og Krelle sig massere af tid til snak, krammere, hvor børnene også måtte lege med de balloner, instrumenter og legeredskaber, som  Popsi og Krelle havde med.
 
En virkelig skøn dag! Vi er så glade for at borgerforeningerne var med på vores idé, så vi kunne lave en dejlig dag fyldt med musikalske og sanselige oplevelser for børnefamilierne.

se billeder fra Popsi & Krelle koncert

KLIK HER

Se flere nyheder