Jerslev Forsamlingshus er løbende blevet renoveret. Der er kommet nyt gulv i lille og stor sal, og der er blevet malet i lyse og venlige farver i begge sale - der er endvidere kommet nye gardiner, og ribberne er blevet fjernet. I anretter køkkenet er der kommet helt nyt inventar op (sponsoreret af JKE Design) Det fremstår som nyt.

 

Om forsamlingshuset

Der har været nogen usikkerhed om, hvornår Jerslev Forsamlingshus er blevet taget i brug. Den første opbevarede protokol dækker årene 1922-63 og giver derfor ikke umiddelbart et svar. I et brev, som den nuværende bestyrelse sendte ud til alle husstande i 2006, stod der, at forsamlingshuset har eksisteret fra 1891, men i den gamle protokol står der i et referat fra 1929, at ”det vedtages at holde en lille Festlighed midt i Januar Maaned i Andledning af Forsamlingshusets fyrretyveaars Jubilæum.” I de første vedtægter står der desuden, at tre af bestyrelsens fem medlemmer afgår på den ordinære generalforsamling i januar 1890. Heraf må kunne sluttes, at Jerslev Forsamlingshus har været samlingssted for beboerne i Jerslev og omegn siden 1889. I de første vedtægter står der bl.a.:

§ 1: Forsamlingshuset er bestemt til Samlingssted for Møder til fælles Oplysning og Belæring og til fremme af enhver god Sag. § 2: I Forsamlingshuset maa paa ingen som helst Maade nydes Spiritus, og i paakommende Tilfælde straffes denne Overtrædelse første Gang med en Bøde på 2 Kr. af enhver Deltager i denne Overtrædelse og næste Gang udelukkelse af Selskabet, og hvad han eller hun har betalt til Forsamlingshuset gaar tilligemed Bøderne i Selskabets Kasse. Berusede Personer, enten de er Medlem af Selskabet eller ikke, tilstilles ikke Adgang og afvises, eller hvis de er kommet ind udvises. § 3: Bygningerne kan ikke benyttes til Møder af Sekterer eller de saakaldte Legestuer. Tobaksrygning er forbudt ved Møder, hvor der synges og holdes Foredrag. § 5 (uddrag): Ingen kan blive Medlem uden den samtlige Bestyrelses Samtykke og paa et Bestyrelsesmøde.

Disse vedtægter er formodentlig blevet sendt til en senere bestyrelse, der er i færd med at lave vedtægtsændringer. Brevet er sendt af Bodel Kristensen, der var formand i 1922. Han slutter sit brev med ordene: Det er altså det Grundris, hvorefter Forsamlingshusets Start tog sin Begyndelse. Men der har jo været større og mindre Afvigelser gjennem Tiderne, og det har knebet med at holde Traadene.”  Det vides, at der er udstedt en del aktiebreve á 10 kr. i 1898. Et enkelt opbevaret aktiebrev viser, at en mand i Klæstrup har haft et aktiebrev, der lyder på 50 kr. – et ganske betragteligt beløb efter datidens forhold. Disse aktiebreve er underskrevet af Jens Jensen, Andreas Larsen, Jens I. Kristensen, Christen Møller og Kristian Pedersen. I en bog fra 1909 over vurderinger i Jerslev kommune står der om forsamlingshuset: Jerslev Forsamlingshus: Huset benyttes til Gildelag eller Folkelige Foredrag, samt til Gymnastik for Skolens Børn og Egnens Ungdom og er saa ikke beregnet på at give nogen Indtægt. Ejendommens Værdi i Handel og Vandel 2000 Kr. Matr. nr. 4d.   Huset 800 kvadratalen      Jord ½ album.  I begyndelsen bestod forsamlingshuset kun af en fløj. Der var indgang midt på gavlen ud mod Borgergade. Til højre for gangen var der en lille sal, til venstre et lille køkken.  Fra det første bestyrelsesmøde, der er refereret i den opbevarede protokol, står der, at det vedtages at anskaffe 8000 tørv og at få en mand til at kalke huset indvendigt og tjære paptaget. Der skulle være et bestyrelsesmedlem til stede ved alle udlejninger. Desuden skulle bestyrelsen sørge for belysning og varme i aftrædelsesværelset om søndagen. (Aftrædelsesværelset er formodentlig et rum, forsamlingshuset har stillet til rådighed, som dåbsfolk (og måske præsten) kan benytte til omklædning efter en lang køretur i hestevogn).

Priser

1928 koster det 50 øre at leje forstuen til et møde. 1933 koster det 16 kr. at leje huset til bal. Baller skal slutte senest kl. 2 nat. Af de 16 kroner får værtinden, Karen Larsen, 2 kr. for at gøre rent 1937 forhøjes lejen fra 12 til 15 kr. for den store sal, når lejeren selv vil servere kaffen. Forhøjelsen gælder foreløbig for vinteren, da brændsel er blevet så dyrt. 1951 koster det 12 kr. 50 øre og 25 kr. at leje henholdsvis den lille og den store sal. Forhøjelsen skyldes stadig de stigende brændselspriser. 1957 er der igen forhøjelser.  Mary Dronninglund, der var værtinde fra 1953 til 1960 har fortalt, at hun i starten fik 1 kr. 25 øre for kaffe. Heraf skulle forsamlingshuset have 50 øre. Hun fik 5 kr. for rengøring af den store sal og 3 kr. for den lille.

Arrangementer

Blandt de mange arrangementer, der er holdt i forsamlingshuset, nævnes følgende: I 1923 vil danselærer Adolf Kristensen holde danseskole 15 aftener og give opvisning to gange. Det skal han betale 250 kr. for. Året efter bevilges pastor Fredsted gratis husleje til ugentlige ungdomsmøder. Præsten håber på frivillige bidrag til betaling af lys og varme. I 1925 nægtes fodboldforeningen afholdelse af bal foreløbig, men idrætsforeningen får lov til at spille dilettant. Foreningen skal betale 10 kr. for hver øvelsesaften og 20 kr. for hver aften stykket spilles for publikum. Hvis lejerne ikke kan nøjes med den belysning, huset har, skal de selv betale merforbruget. Huset kan ikke lejes ud til trylle- og gøglespillere. I 1927 vedtages det at leje huset ud til ”missionen”, der bl.a. holder søndagsskole i den lille sal. Med lys og varme koster det 8 kr. pr. gang, uden lys og varme 6 kr. I 1928 er der gymnastik for kvinder to gange om ugen. Lejen er 1 kr. pr. aften. I 1930 blev gymnasterne så vrede over, at gulvet i salen skulle ferniseres i påskeugen, at de flytter gymnastikken til biografsalen. I 1934 anmoder arbejderne om at få lov til at benytte den nederste ende af salen, da der ikke er plads nok i den lille sal. I leje betales 5 kr. pr. gang, men det fremhæves, at der til belysning kun bruges to pærer. I 1938 bestemmer bestyrelsen, at der skal holdes generalforsamling med efterfølgende Gammelmandsbal og lidt oplæsning. Bestyrelsen tager dog forbehold, idet der i referatet er tilføjet ”hvis vi kan få det ordnet”. Der har dog tidligere været holdt Gammelmandsbal, idet der allerede i 1911 er forfattet en sang til et sådant bal. Sangens første vers lyder således:                        

Sangen kan synges på melodien: Der er et land…. Man her i Jerslev, midt i vintertide, sig syntes, Støvlen rent var gå’t i stå, det kan i Jerslev aldrig ret man lide, men straks man søger gang i den at få. Derfor den tanke kom, som ej var ilde, at ældre mødtes her til sang og spil for bort at jage denne dorske grille, som man i Jerslev nødig huse vil.

I 1945 får badmintonklubben lov til at træne i salen. Lyskuplerne generer spillet. Bestyrelsen vil forsøge at optage et lån, så lamperne kan flyttes ud til siderne. Ved de årlige generalforsamlinger har der været underholdning af forskellig art. Der har bl.a. været oplæsning og underholdning af Klæstrup sangkor, der blev ledet af lærer Kaalund.

Inventar, reparationer og vedligeholdelse

Allerede i 1922 er gulvet i salen meget dårligt, men bestyrelsen beslutter lakonisk, at det skal holde så længe, det kan. Som tidligere nævnt skal huset kalkes og taget tjæres. Desuden skal pladsen uden for døren jævnes. I 1923 opsættes gardiner i den store sal. I 1925 bliver der lagt nyt gulv i den store sal og i gangen. Der anskaffes otte bænke med rygstød. Bænkene koster 25 kr. pr. stk. I 1927 bliver der lagt nyt tag på husets sydside. I 1932 besluttes, at der skal opsættes nyt underloft i salen, men det udsættes på grund af den vedvarende krise, men det bliver dog gennemført allerede i 1933 med optagelse af et lån i Sparekassen på 300 kr. Der anskaffes to rækker borde, der laves af brædderne fra husets dilettantscene. I 1951 repareres taget. I 1952 bliver hovedtrappen fornyet, og gruekedlen bliver sat om. Der indhentes tilbud på opsætning af fliser i køkkenet. I 1958 repareres panelet, og der bliver købt nye gardiner. En søndag i 1959 opstod der en dramatisk situation i forsamlingshuset. Værtindens mand, Henry Dronninglund, havde udskiftet en gasflaske, men da han ville tænde gaskomfuret, slog der en ildflamme ud fra gasflaskens sikkerhedslås. Da situationen så ret farlig ud, måtte de børn, der var til søndagsskole i den sal, der støder op til køkkenet, i hast forlade huset. Det lokale brandvæsen fik dog hurtigt branden slukket, men der var sket ret stor skade på træværk og inventar. I 1962 får værten 425 kr. for at male vinduerne.

Udvidelse og tilbygning

I 1929 stilles der forslag om et redskabsskur ved husets østre gavl. I 1935 forhandles om en tilbygning. Arkitekt Knudsen laver en tegning, som bestyrelsen synes godt om. Der er planer om at indrette en læsesal, hvis daglige udgifter borgerforeningen vil påtage sig. Tanken bliver dog vist droppet igen. For at forbedre økonomien forespørger bestyrelsen hos sognerådet, om skolegymnastikken kan henlægges til forsamlingshuset. (Generalforsamlingen afslog i 1926 en henvendelse fra sognerådet om dette). Sognerådet tilbyder 400 kr. om året i fem år. Forsamlingshuset køber ribber af gymnastikforeningen til en pris af 125 kr. opstillet. Det har været godt kram, idet disse ribber først blev taget ned ved den seneste renovering i 2005-06. Der bliver holdt licitation over tilbygningen. Licitationen viser, at tilbygningen kan opføres for 11.732 kr. 36 øre. Der benyttes kun lokale håndværkere ved byggeriet. Udbygningen omfatter forlængelse af salen, en sidefløj med en mindre sal, servering m.m. Endvidere bliver der efter datidens begreber lavet et stort køkken og en garderobe. I kælderen er der omklædningsværelse, brusebad og et WC. I loftsetagen er der indrettet en lejlighed, som ifølge avisens omtale er ”den nydeligste lille Lejlighed til Værten.” I 1938 får den daværende vært, Chr. Sørensen, lov til at opføre en garage. I 1944 mures der et rum fra til madkælder i den sydlige del af dametoiletrummet.

Huset moderniseres

I 1934 anmoder værtinden, Karen Larsen, bedst kendt som Koge-Karen (mor til Post-Leo), om at få vand indlagt. Hidtil har hun måttet sende sine drenge ud til naboerne for at hente vand til rengøring og madlavning, men da naboernes brønde undertiden var udtørrede, kunne det ind imellem være et problem. Installationen kostede 50 kr. Afgiften var 25 kr. for den første hane og 10 kr. for hver af de efterfølgende. Bestyrelsen mener, at det er nok med en vandhane. Det var det vel også, da der jo ikke var hverken vandkloset eller badeværelse. I 1961 opsættes en gasgruekedel, og der installeres telefon. I 1963 indlægges fjernvarme.

Husassistenter/værtspar

I 1923 antages Kristiane til at holde opsyn med huset til en årsløn på 40 kr. Året efter antages Gotfred Kristensen. Det er dog reelt hans kone, der bliver ”husassistent”. I 1928 flytter Gotfred fra byen, og Emma Pedersen antages på følgende vilkår: ”Hun skal have 50 Øre for Rengøring af Sal, Forstue og Gang, 50 Øre for Møder i Forstuen. Hun maa tage 8 Kr. for at assistere ved Kaffebord, Rengøring iberegnet. Hun holder selv Fejekost. Hun faar 20 Kr. for at fernisere Salens og Forstuens Gulv samt Gang to Gange over. Hun skal svare for Køkkeninventaret 30 Par Kopper med Tallerkener og 30 Teskeer, 2 ”indmalered” (emaljerede) Kaffekander, 1 Chokoladekande, 1 Kaffekande Porcelæn, 2 Sukkersæt, 2 Flødebakker, 1 Træbakke, 1 Vandspand”. I 1932 antages husejer Jens Larsens hustru, Karen, til at sørge for rengøring. I hendes kontrakt står bl.a.: ”Karen betaler selv alle de koste, hun kan slide.” Da der nu er indrettet lejlighed i huset, vedtages det at søge om en vært, der skal bo i huset. I oktober ansættes Kristian Sørensen og hustru. De får gratis lejlighed og brændsel mod at holde huset rent, men de skal betale lejlighedens elektriske strømforbrug samt 2 kr. pr. lampested + 1/10 del af husets strømforbrug. I 1943 antages Mary og Henry Dronninglund som værtspar. I deres kontrakt står der bl.a.:”Ruderne i huset skal Værten holde i Orden. Dog Krigsskader undtagen”. I 1960 antages Poul Christensen og hustru som værtspar blandt fire ansøgere.

Udsmykning

I 1931 vedtages det, at der skal ophænges en serie billeder på salens østlige endevæg. Tømrer Olav Jacobsen laver en ramme for 110 kroner. Der er almindelig tilfredshed med udsmykningen. Disse billeder pryder stadig salens endevæg.

Forskelligt

Trods det, at kroen og forsamlingshuset må ses som konkurrenter, vælges kroejer Jens Iversen til revisor, en post han beklæder i en årrække. I 1939 bliver en dilettantforestilling aflyst på grund af mund- og klovsyge, og der holdes ingen høstfest på grund af den alvorlige situation. I 1942 afholdes alsang med oplæsning og kaffebord, hvortil brød og sukker medbringes. Den 23. marts 1944 afholdes forsamlingshusets generalforsamling i skolen. I protokollen står der: ”Grunden til at Generalforsamlingen afholdes i Skolen er den, at Forsamlingshuset for tiden er optaget til andet formaal.” Forklaring følger i referatet fra et bestyrelsesmøde den 24. maj 1944, hvor der står: ”Den tyske Værnemagt har benyttet Forsamlingshuset i to Maaneder. Nu er Huset atter frit, men desværre trænger det til en grundig Istandsættelse.” Det er, som om man har været bange for at kalde tingene ved deres rette navn, ligesom man prøver at undgå at kalde døden ved sit rette navn.

Værnemagtens besøg

Mary Dronninglund, der var bestyrerinde i Jerslev forsamlingshus under krigen, har til Lokalhistorisk Arkiv fortalt om tyskernes besættelse af forsamlingshuset. Tyskerne kom med et stort læs halm. Det var så højt, at det nåede op til vinduerne i lejligheden ovenpå. De læssede halmen af i den store sal og kørte så igen. Familien Dronninglund var skrækslagne. For hvad skulle der dog ske? Der kom ca. 150 soldater. De halve af dem skulle være på kroen, men da der skulle være en sølvbryllupsfest, var de så hensynsfulde at vente med at rykke ind til dagen efter. De sov så alle sammen i forsamlingshuset. De lå så tæt, at de måtte ligge ”skavfæstede” (skiftevis med hoved og fødder i samme retning) for at kunne få plads. Der blev stillet en madvogn op i baggården. Kælderen blev fyldt med madvarer, hovedsagelig kålrabi og gulerødder. I en stue på 1. sal boede nogle af de øverstbefalende. Værtsfamilien blev aldrig generet af tyskerne. Hvis de mødtes på trappen, stod tyskerne høfligt ind til siden. Forsamlingshuset tog stor skade af tyskernes ophold. Der var meget snavset, gulvene var hakket op af de sømbeslåede støvler. Flere af vinduerne og mange andre ting var ødelagt. Al halmen blev kørt på lossepladsen. Her ville man brænde det af, men der lå så mange patroner i halmen, så det knaldede om ørerne på dem, der arbejdede med det. Mary Dronninglund fortæller også, at det var svært at drive forsamlingshuset, så længe der var mangel på varer. Det var også svært at bruge det hjemmelavede mel til bagning. Det var så tungt, at det ikke kunne bruges til gærbrød. Hun bagte i stedet galopkringle. Men det var så svært at beregne, hvad der blev spist af det, så hun følte, at hun næsten havde mere tilbage, end hun havde bagt.

Modernisering

I de senere år er forsamlingshuset blevet gjort mere handicapvenligt, idet der er lavet fast kørerampe til kørestole og handicapvenligt toilet. I det hele taget er huset indrettet med moderne faciliteter, så det er let at leje ud til fester og andre arrangementer. De skiftende bestyrelser har gennem alle årene lagt et stort arbejde i at holde huset i orden, idet bestyrelsesmedlemmerne selv har stået for rengøring og anden vedligeholdelse.