Forening: Jerslev-Hellum-Mylund Kirker

Nyheder

Julehjælp

15-11-2017 af Jerslev-Hellum-Mylund Kirker
Er økonomien stram i december? Kirken vil gerne hjælpe, så det bliver en god jul for alle.

Den 28. november holder vi gavemarked kl. 16-18 ved Jerslev Kirke. Vi underholder børnene og hygger med juledekorationer og pynt, mens forældrene pakker gaver ind til pakkekalender, adventsgaver og julegaver. Gaverne er fine, nye eller brugte ting, som er doneret af lokale. I må meget gerne sende en tilmelding til Tenna på 60195980, så vi ved hvor meget vi skal gøre klar.

Det er som altid muligt at sende en ansøgning til sognepræsten om en julekurv med mad og slik. Det er ikke nødvendigt at vedlægge årsopgørelser, indkomstoplysninger eller andet. Send ansøgningen til Ann Sofi Lægsgaard Andersen, Borgergade 34, 9740 Jerslev eller asla@km.dk.

Har du lyst til at støtte julehjælpen? Alt hvad der lægges i indsamlingsbøsserne i kirkerne i december går til julekurvene. Det er desuden muligt at overføre på MobilePay til 30457132. Kontakt Tenna på 60195980, hvis du har legetøj, film, spil, makeup-produkter eller andet der kan skabe glæde i børnefamilier, som du gerne vil give videre.

Se flere nyheder