Forening: Jerslev-Hellum-Mylund Kirker

Nyheder

Lystræ indviet i Jerslev Kirke

15-08-2016 af Jerslev-Hellum-Mylund Kirker
1/2 
2/2 
I juni leverede figursmed Leif Christensen det lystræ til kirken, som han havde arbejdet på de seneste måneder. Søndag aften blev det indviet ved en smuk aftengudstjeneste.

Den 14. august klokken 19.30 skinnede solen fra en klar, blå himmel, og sommerluften var lun, men det forhindrede ikke menigheden i Jerslev-Hellum-Mylund i at komme til aftengudstjeneste. Det nye lystræ skulle indvies i den lyse sommeraften. 

Under første salme blev de 35 fyrfadslys tændt ved fælles hjælp til tonerne af Sig månen langsomt hæver, og alle lysene skinnede klart gennem resten af gudstjenesten, mens solen bevægede sig længere ned på himlen. 

Træet kan bruges ved mange forskellige lejligheder lige fra børnegudstjenester til allehelgen, og Leif Christensens arbejde blev rost meget. 

Se flere nyheder