Forening: Jerslev-Hellum-Mylund Kirker

Nyheder

Pilgrimsvandring

12-05-2018 af Jerslev-Hellum-Mylund Kirker
Se pinsesolen danse og find ro i sjælen!

Pilgrimsvandring: Ro i sjælen, pinsesol, fællesskab med andre og med skaberværket. Kan man ønske sig mere? 

Hvis du vil gøre noget godt for dig selv, komme ned i tempo, mærke din krop og din sjæl og finde ro, så kom med på mini-pilgrimsvandring den 20. maj. For de morgenfriske begynder vandringen kl. 6.00 fra Mylund Kirke. Herfra går vi til Hellum Kirke, hvor der er mulighed for at støde til kl. 7.30. Ruten er ca. 14,5 km fra Mylund Kirke og ca. 8 km, hvis du slutter dig til vandringen i Hellum. Der vil være andagter, pauser med stilhed, samtale og meditativ gang undervejs. 

Vi slutter ved gudstjenesten i Jerslev Kirke kl. 10.30. Herfra vil der være arrangeret kørsel til Mylund/Hellum, så du kan få din bil med hjem. Tilmelding er nødvendig til Tenna på 60195980 eller tennalyng@gmail.com.

Se flere nyheder