Forening: Jerslev-Hellum-Mylund Kirker

Nyheder

Samtalebar

30-10-2016 af Jerslev-Hellum-Mylund Kirker
Friske løbere har været på samtaleløb med præsten her i løbet af sommeren, men nu er det blevet noget koldere, så derfor inviterer din kirke dig til samtalebar.

"Jeg elsker en god samtale, - og jeg elsker en god øl. Det kan heldigvis kombineres.

Derfor indbydes til: Fri samtalebar, hvor vi får vendt vigtige livsemner som kærlighed, begrænsninger, tilgivelse, tro, håb, værdighed, glæde, forfald, sorg, død, nærvær og meget andet."

Sådan siger sognepræst Ann Sofi Lægsgaard Andersen om det nye kirkelige tiltag i 9740. Det er vinterafløseren for samtaleløb, som genoptages til foråret. Den første samtalebar afholdes fredag den 11. november kl. 16-17 i præstegårdens konfirmandstue på Borgergade 34. 

Sognepræsten indleder hver samtalebar med et lille oplæg om dagens emne, - og er derefter ordstyrer for samtalen i gruppen. Der bydes på øl, sodavand og popcorn. 

Til kalenderen: Næste samtalebar bliver den 13. januar og den 10. februar, samme tid og sted. 

Se flere nyheder