Forening: Jerslev Marked

Nyheder

Skal der være marked i 2018?

11-10-2017 af Jerslev Marked
Markedsudvalget, som arrangerer Jerslev marked, er nu alt for få og noget udbrændte. De har gjort en stor indsats gennem mange år og har arrangeret nogle dejlige markedsdage. Nu skal der imidlertid en saltvandsindsprøjtning til for at det er muligt at holde et marked i Jerslev i 2018.

Det nuværende markedsudvalg har ideer til forandring, men mangler nye folk med frisk initiativ og energi. Konkret mangler der 6-7 personer, som har lyst til og mod på at være en del af markedsudvalget. Hvis ikke de findes, vil det ikke være muligt at gennemføre endnu et marked.

På et møde for nylig mellem byens foreninger diskuteredes muligheden for at tænke helt nyt og forsøge sig med en helt anden type arrangement. Nyt indhold, nye rammer, nye oplevelser – alt står åbent på nuværende tidspunkt, og gode ideer modtages gerne.

Har du tid og lyst til at være en del af et større arrangement for 9740, eller har du spørgsmål, så henvend dig snarest muligt (inden udgangen af oktober) til Markedsudvalget eller forretningsudvalget (FU). Du kan finde kontaktoplysninger på www.jerslevsterup-if.dk.

Se flere nyheder