ALLAN OLSEN står mere og mere som et fyrtårn på den danske musikscene. Ikke mindst som solist i ordets egentlige forstand:
Alene på scenen, foran et kræsent og lyttende publikum.
2018 var knapt skudt I gang, før Allan Olsen i januar lagde sig i selen med en massiv solo-turné.- Ud til de fine steder, som han selv formulerede det.
Turneen frekventerede nemlig udelukkende de største og mest koncert-egnede scener i landet, bl.a. Det Kongelige Teater.
Hér kvitterede Olsen med ikke blot at henrykke den udsolgte sal, men også musiktidsskriftet, Gaffa’s anmelder. - Endda i en sådan grad, at den rutinerede entertainer’s optræden blev honoreret med hele 6 stjerner.
GAFFA:
…Olsen bemægtiger sig nationalscenen med sublim selvsikkerhed, og opmærksomheden fra salen er komplet. Farligt høje forventninger bliver indfriet…
Til vinter 2019 vil Allan Olsen atter rimpe op i sin solo-baggage, og begiver sig afsted som rejsende i det helt fundamentale:
- Én mand alene på en scene.
Denne gang er han tilbage i rammer, der klæ’r hans udtryk mindst ligeså godt, nemlig de lidt mindre og måske mere intime spillesteder.
Allan Olsen’s seneste udgivelse, sidste års dobbelt-album, HUDSULT blev en success, såvel hos det plade-købende publikum, som hos anmelderne:
Berlingske:
”…Der er både vid og bid i teksterne på Allan Olsen’s nye, revsende plade…”
Ekstra Bladet:
“…Olsen er svær at hamle op med…”
Allan Olsen’s repertoire spænder over hele hans brede sangkatalog, der gør brug af hele paletten, fra rock til folk, rap og á capella.
Ingen dansk sangskriver nyder større respekt og anerkendelse, end Allan Olsen.
Efter ialt 20 plade-udgivelser og tusindvis af koncerter, er Olsen altid garant for et sjældent højt niveau ved sine optrædender.
Måske fordi han aldrig har mistet respekten for sit skønne publikum…