Forening: Visioner for 9740

Visioner for 9740

Sparekassen Vendsyssels Fond, Jerslev, startede i sommeren 2015 et projekt op, som havde til formål at organisere de lokale kræfter og gøre hele 9740 til et attraktivt sted at leve og bosætte sig. 

Der kom en del arbejdsgrupper ud af de indledende møder, og mange af dem virker stadig. Der arbejdes med reklamer og PR, med velkomst til nytilflyttere, med forskønnelse af området og med forskellige aktiviteter og begivenheder til gavn for 9740. 

Arbejdsgrupperne virker uafhængigt af fonden, men kan selvfølgelig søge om midler til konkrete projekter.