Spring til indhold
𝐉𝐞𝐫𝐬𝐥𝐞𝐯 𝐌𝐚𝐫𝐤𝐞𝐝 & 𝟗𝟎’𝐞𝐫 𝐟𝐞𝐬𝐭𝐞𝐧 𝐬𝐤𝐫𝐚𝐛𝐞𝐫 𝟑𝟔𝟎.𝟎𝟎𝟎𝐤𝐫. 𝐬𝐚𝐦𝐦𝐞𝐧 𝐨𝐠 𝐭𝐚𝐤𝐤𝐞𝐫 𝐟𝐨𝐫 𝟐𝟎𝟐𝟒!
Markedsudvalget for Jerslev Marked vil gerne takke for markedet 2024 🤗.
Først en særlig tak til de frivillige, som hver især har bidraget til, at også det seneste marked blev en stor succes. Der er mange frivillige involverede i Jerslev marked, som alle har lagt et stort stykke arbejde i forberedelserne og afholdelsen af markedet. Uden jeres dedikation og indsats ville det ikke være muligt at skabe en så livlig og indbydende atmosfære. Det er inspirerende at se, hvor meget I brænder for at støtte vores lokale samfund🤩.
Dernæst skal der lyde en stor tak til foreningerne, for jeres engagement og støtte til markedet både økonomisk, såvel som med frivilligt arbejde💪. Jerslev Marked og 90’er festen er stolte over at kunne give 360.000 kr. tilbage til Jerslev-Sterup Idrætsforening (JSI), samt spæde i kassen til byens fremtidige begivenheder, herunder markedet 2025👏.
Markedspladsen bød i løbet af weekenden på et væld af aktiviteter blandt andet traktortræk, tivoli, musik i teltet og selvfølgelig kræmmerhandel. Programmet og alle aktiviteterne bidrog til at skabe en livlig atmosfære på pladsen, som tiltrak både børn og voksne🎢🐴🎼🎠. Dette afspejler sig også i besøgstallet, og vi er stolte over årets fremmøde og håber at lokke endnu flere til i de kommende år🥳.
Vi vil opfordre jer til at følge med på vores Facebook- og Instagramside, hvor der løbende bliver lagt opdateringer op.
Tak for i år og på gensyn i 2025