Spring til indhold

Hvad skal du lave torsdag aftener efter sommerferien? Kirkens nyopstartede voksenkor er åbent for alle. Vi synger et varieret repertoire af rytmiske og klassiske sange og salmer, og lægger stor vægt på fællesskabet – med tid til en hyggelig kaffe- eller tepause ved hver prøve. Koret deltager løbende i koncerter og gudstjenester i kirken.

Koret ledes af kirkens organist Eyal Lovett i samarbejde med kirkesanger/kirke- og kulturmedarbejder Signe Porsmose Fonseca. Du kan kontakte dem på 42833778 (Eyal) eller 60952759 (Signe), hvis du vil høre mere. Ellers møder du bare op og ser, om ikke det er noget for dig. 

Vi mødes som udgangspunkt torsdag aften kl. 18.30–20.30 (med undtagelser). Første gang efter sommerferien er torsdag den 20. august.